torsdag den 10. oktober 2013

Low-fi prototype no 1

I fredags den 4. oktober havde vi et interview med en bankrådgiver i Djurslands Bank, som fortalte os om, hvordan kunderne i banken investerede i aktier, og hvordan han som rådgiver hjalp med dette.
Vi fandt også ud af, at han ikke kunne hjælpe os ret meget ift vores målgruppe, da banken ikke ved noget om, i hvilket omfang deres kunder handler med enkelt papirer individuelt.
Dog fik vi en god snak om aktiehandel generelt og vi har indtryk af, at vi kan kontakte rådgiveren igen, såfremt det bliver relevant. 

I mandags den 7. oktober havde vi et interview med en fyr midt i 20'erne som handler med aktier en gang imellem. Han handler dem mest for sjov og for at lære om markedet så han ved noget om det, når han bliver ældre og har flere penge at skulle forvalte. Han har investeret sine penge i nogle enkelte aktier og følger med i kurserne hver dag for at hold øje. Hvis aktien er steget meget, sælger han for at frigive fortjenesten. 
Denne fyr passer godt ind i vores målgruppe, hvorfor vi lyttede meget til hans vaner og hvad han oplevede som begrænsninger ift aktiehandel. 

Dagen i går og i dag er gået med idégenerering samt fastlæggelse af arbejdsområde mere specifikt. Vi har valgt at designe en "lampe" som ved hjælp af lys og bevægelige søjler kan vise kursen på op til fire aktier ad gangen. Denne lampe skal passe ind i hjemmet designmæssigt og når aktiemarkedet ikke er åbent eller når det i øvrigt er irrelevant at vise aktiekurser, skal lampen også fungere som almindelig lampe.
Det bliver en udfordring af få denne lampe til at passe æstetisk ind i et hjem og det bliver en udfordring at give lampen features som brugeren finder nyttigt og anvendeligt.

En video af den første low fidelity prototype kan ses her

torsdag den 3. oktober 2013

Interviews x 3

Siden sidst har vi holdt et interview med en ung fyr som handler meget med aktier. Han har i løbet af det sidste halve år sat sig meget ind i aktietendenser, trends og andre relevante teknikker for at kunne handle med aktier. Han laver handler næsten hver dag, og typisk en 4-6 handler om dagen. Vi fik en masse gode informationer ud af interviewet, og hans udtalelser har givet os en masse god basisviden indenfor feltet aktiehandel.
I morgen fredag, skal vi så ud og interview en privatrådgiver i Djurlands Bank som vi også håber vil føre gode ting med sig og give os en forståelse for, hvordan det foregår fra en rådgivers synspunkt.
På mandag har vi endnu et interview med en fyr som handler, dog ikke i helt samme kaliber som den første vi interviewede. Men forhåbentlig har han en anden vinkel på tingene.

Vi har fortsat ikke fundet frem til det endelige produkt som vi vil lave, men holder hovedet højt, da vi har et par interviews de næste par dage, som forhåbentlig kan give os et skub i den rigtige retning.
Vi vil dog forsøge at have fokus på æstetik og integration i hjemmet, og så har vi en stor konkurrent i form af smartphonen/tabletten, hvor mange informationer er nemme og hurtige at få fat i.
En vinkel vi også har tænkt på, er servicedesign, altså at lave et produkt som en bank kan give deres kunder som tilfører både kunden og banken en form for værdi.

Men som nævnt er mange ting stadig i en tidlig fase hvorfor vi heller ikke kommer til at opfylde kravet om en videoprototype i næste aflevering til mandag den 7/10.